Online-indsamling var kæmpesucces for Team Rynkeby – God Morgon
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse NO - 03-10-2017

Online-indsamling var kæmpesucces for Team Rynkeby – God Morgon

Team Rynkeby – God Morgon mere end fordoblede det beløb, som velgørenhedscykelholdet indsamlede via sociale medier den forgangne sæson. Nyudviklet platform har en stor andel i succesen.

Knap hver femte krone, som de norske Team Rynkeby – God Morgon-deltagere indsamlede til Barnekreftforeningen i den forgangne sæson, var doneret via Team Rynkeby – God Morgons egen online indsamlingsplatform kaldet MyCollection.

Og de norske Team Rynkeby – God Morgon-deltagere var ikke ene om at have succes med at samle ind online.

Også i Danmark, Sverige og Finland blev der samlet mange penge ind via online indsamlingsplatformen. Således indsamlede Team Rynkeby – God Morgon over 6,1 millioner NOK i de fire lande via MyCollection, hvilket er mere end dobbelt så meget, som velgørenhedscykelholdet formåede at indsamle online året før.

Det fortæller Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

- De fleste deltagere har mange relationer på sociale medier, så der er naturligvis et stort potentiale i at aktivere deltagernes netværk online. Tidligere har vi benyttet forskellige eksterne løsninger til at samle ind via sociale medier, men forud for den netop afsluttede sæson besluttede vi os for at udvikle vores egen indsamlingsplatform, hvor deltagerne via vores intranet let kan oprette deres egen indsamling, siger Carl Erik Dalbøge og forsætter:

- Det betyder, at alle donationer på platformen med det samme registreres i vores system, og det betyder, at sponsorchefen på det enkelte hold meget let kan følge udviklingen og se, hvordan deltagerne klarer sig. Dermed kommer der langt mere fokus på potentialet i at samle ind via sociale medier, og det kan i sidste ende mærkes hos de organisationer, som vi samarbejder med, fortsætter han.

Ifølge Carl Erik Dalbøge ligger det gennemsnitlige beløb indsamlet på MyCollection på omkring 5.300 NOK, men nogle deltagere når væsentligt højere op.

- Nogle deltagere er virkelig gode til at aktivere deres netværk. Nogle laver de små, sjove konkurrencer, andre er bare rigtig gode til at formidle til deres netværk, hvorfor de skal støtte op. Det gode ved MyCollection er, at man ikke behøver et kæmpe stort erhvervsnetværk for at samle penge ind til det gode formål – på den måde kan alle deltagere bidrage på lige fod. Derfor kommer vi også til at sætte endnu mere fokus på denne mulighed den kommende sæson, siger Carl Erik Dalbøge.

Team Rynkeby – God Morgon indsamlede 81,4 millioner NOK til børn med kritiske sygdomme i 2017 – heraf stammede 6,1 millioner NOK fra indsamlingsplatformen MyCollection.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Nyheter

Les siste nytt fra Team Rynkeby - God Morgons 48 lag og last ned pressebilder med høy oppløsning.

Les nyheter

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram