12 ryttere har startet turen i Finland
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse NO - 03-07-2017

12 ryttere har startet turen i Finland

12 ryttere fra Team Rynkeby Oulu har i dag påbegyndt Team Rynkebys 16. tur til Paris til fordel for børn med kritisk sygdom. De 12 ryttere har besluttet sig for at cykle hele vejen til Paris.

Team Rynkeby Oulu, der har base i midten af Finland, starter egentlig først officielt turen til Paris i Helsinki på fredag sammen med de øvrige finske Team Rynkeby-hold.

Men i stedet for at tage toget fra Oulu til Helsinki har 12 friske Team Rynkeby Oulu-ryttere besluttet sig for at cykle de godt 650 km til den finske hovedstad.

Dermed har de forlænget turen til Paris med fire dage og startede derfor i Oulu i formiddags.

- Når det er muligt at cykle hele vejen til Paris, så kan vi lige så godt gøre det, siger Ville Wallenius, holdkaptajn på Team Rynkeby Oulu.

- Det er gået rigtig godt de første kilometer. Vi fik en god start, vejret er godt og humøret er højt. Det tegner til at blive en fantastisk tur til Paris, fortsætter han.

De 12 ryttere fik følgeskab af resten af holdet i Oulu i formiddags ligesom et par tidligere Team Rynkeby-ryttere fulgte rytterne ud af byen.

Team Rynkeby Helsinki, Espoo, Turku, Tampere, Jyväskylä og Oulu starter samlet i Helsinki på fredag mellem 12:00-13:30 lokal tid.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram