Dagens etape byder på ’flydende solskin’
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse NO - 12-07-2017

Dagens etape byder på ’flydende solskin’

Team Rynkeby har taget hul på 4. etape af årets tur til Paris. Vejret indbyder ikke umiddelbart til en cykeltur, men det er man ligeglade med hos Team Rynkeby Midt-Vest.

4. etape, Legden: En større vandpyt har efterhånden samlet sig uden for receptionen til det enorme Welcome Hotel Dorf Münsterland.

To ryttere fra Team Rynkeby Midt-Vest har som de eneste vovet sig uden for receptionen og står nu og skutter sig under halvtaget, mens de skæver til den mørkegrå himmel.

Der er ingen udsigt til opklaring, og vejrudsigten fra den norske vejrtjeneste på smartphonen bekræfter rytternes bange anelser – Team Rynkeby Midt-Vests 188 km lange 4. etape fra Legden til Valkenburg byder på regn, regn og lidt mere regn.

De første ryttere trodser regnen og bevæger sig udenfor – dagens cykelmode dikterer regnjakker og skoovertræk.

"Goedemorgen"
Humøret på holdet fejler dog bestemt ikke noget, da holdets kaptajn, Solveig Lauridsen, et par minutter senere kalder til samling med et bredt smil og et ”goedemorgen” på noget, der godt kunne være flydende hollandsk – naturligvis i anledningen af, at holdet i dag kører ind i Holland.

- Pyt nu med, at der kommer lidt flydende solskin på os i dag, indleder holdkaptajnen sin korte briefing af rytterne, og fortsætter:

- Lad nu være med at bekymre jer om, hvorvidt det bliver ved med at regne – vi har en ejendomsmægler med, og han siger, at det klarer op om en time, og så må det jo passe, smiler Solveig Lauridsen til holdets store fornøjelse.

- Det betyder intet, om det regner lidt i dag. Det gør bare, at vi slipper for at få solen i øjnene, griner hun.

Du kan følge hele Team Rynkeby Midt-Vests regnvåde 4. etape LIVE på www.team-rynkeby.com/LIVE.

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram