Daniel fik sin Team Rynkeby-drøm opfyldt
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse NO - 09-07-2016

Daniel fik sin Team Rynkeby-drøm opfyldt

Daniel Nim Andersen drømmer om en plads på Team Rynkeby, når han bliver gammel nok til at søge. I morges fik han lidt af drømmen opfyldt.

Prolog, Rådhuspladsen, København: Daniel Nim Andersen husker stadig, hvad han fik at spise til aftensmad på Rigshospitalet, den dag han som otteårig fik konstateret lymfekræft.

I dag er han 15 år gammel, men dagen står stadig printet i hans bevidsthed.

- Det glemmer jeg aldrig. Nålene var det værste, men selve forløbet var nok værre for mine forældre, end det var for mig, siger han.

Sammen med en række børn og unge med tilknytning til børnekræftafdelingen på Rigshospitalet var Daniel Nim Andersen inviteret til at deltage i Team Rynkebys prolog på Rådhuspladsen i morges.

For Daniel Nim Andersen var det en speciel oplevelse.

- Jeg drømmer om at få lov at køre med Team Rynkeby og være med til at hjælpe børn med kræft. Så det var både hyggeligt og fedt at cykle med hele holdet til Rigshospitalet, siger han.

Og undervejs fik Daniel Nim Andersen muligvis lovning på en plads på Team Rynkeby København.

- Jeg fik lov at cykle oppe foran sammen med Team Rynkeby Københavns holdkaptajn, og pludselig kom der en motorcykelfotograf op på siden af os og spurgte kaptajnen, om han kan finde plads til mig på holdet om nogle år. Det lovede kaptajnen, griner Daniel Nim Andersen.

I første omgang sluttede Daniels Team Rynkeby-karriere dog på Rigshospitalet, hvor Team Rynkeby Rigshospitalet sluttede sig til feltet, hvorefter rytterne fortsatte sydpå.

Men måske får Daniel Nim Andersen lov at trække i Team Rynkeby-trøjen igen om nogle år. Hvis du kunne tænke dig at være en del af Team Rynkeby i 2017, så kan du ansøge her: www.team-rynkeby.dk/ansøg.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram