Fantastisk stemning på muren
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse NO - 14-07-2016

Fantastisk stemning på muren

Et gulklædt menneskehav skabte en fantastisk kulisse for dagens opstigning på Mur de Huy. Masser af pårørende havde taget turen til Belgien for at heppe.

5. etape, Mur de Huy: Størstedelen af Team Rynkebys 38 hold passerede i dag den frygtede og elskede bakke i Ardennerne, Mur de Huy.

Den 1.300 meter lange bakke, der stiger op mod 26 procent på det stejleste sted, blev ved middagstid klædt i gult, da de hundredvis af Team Rynkeby-ryttere begyndte ankomme til bakken.

På toppen havde mange af holdenes servicehold sat pavilloner op og serverede mad for rytterne i takt med, at rytterne kom op. Det skabte en snert af festivalstemning på toppen.

En hel del pårørende havde også taget turen til Belgien for at heppe rytterne op ad muren – blandt andre Team Rynkeby Odense-rytteren Christian Kjærs familie, der mødte op uanmeldt.

- Der blev jeg godt nok overrasket. Det var godt nok en dejlig overraskelse – og så lige her på muren. Det er simpelthen så fantastisk, udbrød Christian Kjær, mens han krammede sine børn.

”Verdens bedste far”
Også Jens Jørgen Frederiksen, der i år kører sin anden tur til Paris med Team Rynkeby Midt-Vest, blev hilst velkommen på toppen af sin familie. Hans kone og fire børn var mødt op iført T-shirts påtrykt ”Vi hepper på verdens bedste far”.

- Det er bare fedt. Det gav lige det sidste på vej op, griner en glad og overrasket Jens Jørgen Frederiksen.

Benamputeret rytter klarede det
Ved Team Rynkeby Vordingborgs madvogn havde Daniel Kulonka slået sig ned på en bænk sammen med resten af holdet.

Den 30-årige københavner fik amputeret sit ben som seksårig på grund af kræft og kører derfor med en specialfremstillet protese. Det forhindrede ham dog ikke i at besejre muren.

- Det var fedt. Det var en god oplevelse. Men det var også hårdt. Jeg lagde lidt for hårdt ud, så kræfterne var ved at slippe op til sidst, men det gik, smiler Daniel Kulonka, der kører sin tredje tur til Paris med Team Rynkeby.

Han var også rørt over stemningen på toppen.

- Der er en speciel stemning på heroppe. Folk er glade, og det er en lille sejr for alle, der kommer op. Det lyder lidt kliche-agtigt, men når man kører op ad sådan en bakke her, så tænker man virkelig på, hvorfor vi gør det her, siger han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram