Her er prisen for at deltage på Team Rynkeby i 2018
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 06-07-2017

Her er prisen for at deltage på Team Rynkeby i 2018

Team Rynkeby Fonden ved nu, hvad det vil koste at deltage som rytter eller serviceperson på Team Rynkeby i 2018. Se priserne her. 

Team Rynkeby Fonden har netop indgået de sidste aftaler vedrørende levering af cykler, cykeltøj og hotelovernatninger for den kommende sæson. 

Dermed kan velgørenhedscykelholdet offentliggøre, hvad det kommer til at koste at deltage som rytter eller serviceperson på Team Rynkeby den kommende sæson.

Rytterbetalingen stiger godt halvanden procent fra 18.200 DKK i 2017 til 18.500 DKK i 2018. Prisen dækker en carbon-racercykel, cykeltøj og hjelm samt syv overnatninger på hotel under turen til Paris.

Dertil skal rytterne regne med ekstra omkostninger på et sted mellem 3.000 og 5.000 DKK, vurderer Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

- De fleste hold har brug for en ekstra overnatning samt noget færgetransport på turen til Paris. Hvis det ikke er muligt at finde en sponsor, så kommer det oven i deltagerbetalingen. Derudover er hjemtransporten fra Paris heller ikke inkluderet i prisen, siger han og fortsætter:

- Og inden man har købt cykelsko, cykelbriller og en håndfuld cykelsokker, så har de fleste nok lagt 3.000-5.000 DKK oven i prisen. Jeg synes, at det er vigtigt at give deltagerne et realistisk billede af, hvad det koster at deltage alt i alt, siger Carl Erik Dalbøge.

En oplevelse for livet
Til gengæld kan deltagerne ifølge Team Rynkeby-direktøren forvente en motionsoplevelse for livet.

- 9 ud af 10 ryttere på Team Rynkeby svarede i vores seneste rundspørge, at deres deltagelse på Team Rynkeby havde været den største motionsoplevelse i deres liv. Og når man sammenholder prisen med det, man får, så er det heller ikke dyrt – alene cyklen, som rytterne naturligvis får lov at beholde efter turen, har en listepris på omkring 15.000 DKK, siger Carl Erik Dalbøge.

Betaling i tre rater
Mens deltagerbetalingen for rytterne stiger en lille smule det kommende år, er prisen for servicefolkene identisk med i år – nemlig 3.600 DKK.

- Team Rynkeby Fonden tjener ikke penge på deltagerbetalingen. Rytterne betaler en lille merpris, som gør, at servicefolkene kan slippe lidt billigere. Men alt i alt går deltagerbetalingen i nul, siger Carl Erik Dalbøge.

Betalingen for rytterne deles i tre rater. Første rate, som er cyklen, betales 1. oktober 2017, mens tøjpakken skal betales 1. december 2017. Tredje og sidste rate, der dækker hotelpakken, skal betales senest 1. maj 2018 – det er også her, at de tilmeldte servicepersoner skal betale for deres deltagelse.

Alle deltagere i alle lande skal afregne deltagerbetalingen i danske kroner – eneste undtagelse er de finske deltagere, der afregner i euro.

Hvis du har lyst til at være en del af Team Rynkeby i 2018, så skal du skrive en ansøgning her.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram