Kæmpen Elsa på 11 år cyklede over målstregen med sin far
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 06-07-2019

Kæmpen Elsa på 11 år cyklede over målstregen med sin far

Elsa Andersson på 11 år er den yngste deltager nogensinde, der er kørt under den gule målportal i Paris sammen med deltagerne i Team Rynkeby. Egentlig er hun ikke gammel nok til at deltage, men der blev gjort en undtagelse, og hun har dagen til ære forladt børnekræftafdelingen hjemme i Sverige for at slutte sig til sin far i målet.

Sidste år cyklede Jonas Andersson med resten af cyklisterne i Team Rynkeby - God Morgen Kristianstad til Paris. Også i år krydsede han målstregen, men denne gang i ekstra godt selskab med sin 11-årige datter Elsa. Hun har endnu ikke nået alderen til at deltage i projektet, men der blev lavet en lille undtagelse for denne æresgæst, som havde mulighed for at forlade børnekræftafdelingen hjemme i Sverige for at cykle rundt om parken Prairie du Cercle Sud og videre ind i målet med sin far. Og dette på sin helt egen Team Rynkeby-cykel.



- Men jeg skal være tilbage på hospitalet igen på tirsdag, siger Elsa, som rullede ind i parken med et stort smil på læberne.


Elsa var også i Paris og tage imod sin far sidste år, men under helt andre omstændigheder. Da havde hun nemlig lige fået bekræftet, at hjernekræften, som hun var blevet ramt af som 7-årig, var kommet tilbage. Siden da har hun gennemgået mange hårde behandlinger og hospitalsophold, men har nu været udskrevet midlertidigt i et par dage.



Stor støtte i Paris
Mange kommer hen og giver Elsa en høj fem og et knus, når de får øje på hende. Også mor Cecilia og storebror Alfons er på stedet og hepper på deres familiemedlemmer.

- Jeg havde troet, at det ville være hurtigere at cykle, det var lidt svært at holde balancen. Elsa fortæller os, hvordan det var at køre ind i målet med alle cyklisterne, og fortsætter:

- Jeg tror, jeg kunne tænke mig at cykle helt til Paris, når jeg bliver stor. Men jeg vil nok være i serviceteamet først, så jeg kan se, hvor langt det egentlig er.
 



Ordet kræft
Med på cyklen som selskab sidder Elvira, en bamse i en badekåbe, som Elsa fik, da hun blev syg første gang. Elsa fortæller, at hun i en periode havde mange smerter i hovedet, men at de troede, at det var almindelig hovedpine. Efter et besøg på hospitalet i Kristianstad fulgte en akut ambulancetur til Lund. Kort efter kom beskeden.

Elsa siger, at hun har fundet det svært at identificere sig med ordet kræft.

- Jeg synes, kræft er et svært ord. Du ved ikke, om du kommer til at leve eller dø. Du kan kun håbe, at du overlever. Der boede en kvinde i huset, hvor vi bor. Hun havde kræft, men hun døde. Jeg har altid troet, at kræft betød, at man skulle dø. Men nu ved jeg, at sådan behøver det ikke være, siger Elsa.



Elsa vil være kræftforsker
Det er sandt. 85 procent af alle børn, der i dag rammes af kræft, bliver raske, og det skyldes ene og alene de store resultater, som forskningen i børnekræft har opnået. En stor del af den forskning i børnekræft, der foregår i Sverige, sker med bidrag fra Børnekræftfonden. Det ved Elsa alt om. Hun fortæller, at hun allerede nu har planer for, hvad hun vil være, når hun bliver stor.


- Jeg vil gerne være forsker, så dem, der bliver syge af kræft, kan få bedre medicin. Mit ønske er, at du kun skal behøve tage piller for at blive rask. Men det kommer nok til at tage lang tid. Jeg ville gerne have været fri for alle nålestikkene og den medicin, som gør mig dårlig. Og så ville jeg gerne have været fri for at tabe håret. Det har været meget svært. Du føler dig så anderledes, når du ikke har noget hår eller øjenbryn, så det er heldigt, at der er så flotte parykker, siger Elsa.
 


 

Egen indsamling
Elsa er fuldt ud klar over, at alle de hundreder af gulklædte cyklister, der ser ud som blomster i parken, har bidraget til indsamling til Børnekræftfonden. Hun har selv stået for en indsamling, der har rejst i alt 63.000 kroner indtil nu.

- Og så har jeg og min bedste ven Hanna en også en fælles indsamling, fortæller hun. Vi laver perlearmbånd, som vi sælger og donerer til Børnekræftfonden. Jeg er så glad for at kunne hjælpe.

Elsa siger også, at hun er stolt af sin far, der har cyklet helt fra Sverige, og at hun er imponeret af alle de deltagere, der er kommet hele vejen til Paris.

- Jeg vil gerne sige "godt gået" til alle, der er her, siger hun.



 

Denne historie er oversat fra svensk til dansk af AdHoc Translations.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram