Lovisa fik ikke en chance
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 03-07-2019

Lovisa fik ikke en chance

 

Det er enhver forælders værste mareridt at få at vide, dit barn ingen chance har for at overleve. For børn, der får stillet diagnosen ponsgliom, kræft i hjernestammen, er dette virkeligheden i dag. Indtil videre har ingen børn overlevet denne sygdom. - Vi fik 10 måneder med Lovisa, efter diagnosen var stillet, inden hun gik bort, siger Thomas Rydström, der cykler til Paris med TR-GM Malmö som en hyldest til datteren.

På Thomas Rydströms cykel sidder et lille billede af en 5-årig lille rødhåret, glad pige. En pige, der aldrig kom til at fejre sin 6 års fødselsdag. I stedet måtte hun tilbringe sine sidste måneder på hospitalet.



Lovisa led af en af de kræftsygdomme, som intet barn endnu har overlevet. Selv om overlevelsesstatistikken for børnekræft i dag er op til 85 procent, så er der stadig diagnoser, hvor forskningen indtil nu ikke er kommet videre. Lovisa havde med andre ord ikke en chance.





- Lovisa var en krigerprinsesse, hun var en pige, der elskede prinsessekjoler og alt, hvad der havde glitter og glamour, men hun var også glad for at lege med sværd. Hun var vores egen lille Merida, ligesom i filmen "Modig", siger Thomas Rydström og fortsætter: 





- Hun elskede at bevæge sig. Der skulle hoppes og løbes overalt. Derfor var det tydeligt, at noget var galt, da hun blev syg, forklarer han. Vi var utroligt heldige, da vi tog på skadestuen med hende, for de tog os alvorligt med det samme. 
 





En svulst så stor som en bordtennisbold
- Efter det første besøg på skadestuen gik alt meget hurtigt, fortæller Thomas. 



- Lovisa fik taget røntgenbilleder af hovedet, og allerede da vidste vi, at det kunne være virkelig slemt. Og da røntgenbillederne kom, kunne man se en tumor så stor som en bordtennisboldt midt i hjernestammen, siger han og fortsætter:




- Det, der er så forfærdeligt ved denne kræftdiagnose, er, at den lukker kroppens funktioner ned en efter en, men samtidig fungerer hjernen kognitivt i fuldt omfang. Så du har et fuldt fungerende barn derinde et sted, som ikke kan kommunikere med omverdenen. Du kan se, hvordan kroppen lammes mere og mere, og til sidst lammes også hjertet og lungerne, og du dør. Problemet med den slags svulster er, at de ikke kan fjernes kirurgisk, fordi de sidder på et så dårligt sted i hjernen, og de reagerer heller ikke på strålebehandling. 




”Vi er med dig overalt”



Thomas siger, at Lovisa vidste, at det ikke ville gå godt, især da lægerne besluttede at stoppe behandlingen. 





- Lovisa forstod helt sikkert, at hun skulle dø, siger han. Mest sandsynligt tidligere end mig og Ulrika. Hun havde mange tanker om døden, selvom hun nok ikke forstod præcis, hvad det betød. Men hvad hun synes var det værste, og det hun var mest bange for, var, at hun ikke mere skulle være sammen med sin mor og far. Det var så frygtelig svært at høre. 
 





Thomas fortalte os, at han og hans kone Ulrika var sammen med Lovisa hele tiden, og at hun sad på knæ, da hun sov ind. 
 





- På hendes gravsten skrev vi: ”Vi er med dig overalt.” Så vi håber, at hun vidste det i de sidste øjeblikke, siger han. 





I dag ville hun være blevet 10 år

I år skulle Lovisa have fejret sin 10 års fødselsdag. Thomas fortæller mig, at hun var meget "fars pige".




- Hun ville have syntes, det var fantastisk at vide, at jeg kørte til Paris, siger Thomas. Senere havde hun sikkert også villet cykle, for hun elskede at bevæge sig. Havde det ikke været for Lovisa, ville jeg nok aldrig have hørt om projektet, og aldrig have kastet mig ud i noget så vildt. Jeg har altid været et sofadyr, der sad hjemme spillede computerspil hele dagen. Det er helt utroligt, hvad kroppen kan udføre og hvad man kan opnå i løbet af et år med hård træning. Dette projekt har bragt meget positivt med sig. Helt fantastisk! 



Håbet om en behandling, der virker
Hidtil er der ikke fundet nogen behandling, der virker på hjernestammegliom. Men Thomas har store forhåbninger til, at man i fremtiden vil løse gåden.

 


- Det er så fantastisk, for lige nu forsker man i den slags tumor, som Lovisa havde. For fire år siden var der ingen forskning i sygdommen, men nu har de finansieret flere forskningsprojekter. Det er trods alt Børnekræftfonden, der tegner sig for en stor del af denne finansiering, så at deltage i dette projekt, hvor pengene gør en mærkbar forskel for kræftforskningen, føles utrolig vigtigt. Hvis man kan bryde nulprocentlinjen, så mindst et barn overlever, er det allerede et stort fremskridt. Det giver håb til de forældre, hvis børn diagnosticeres med sygdommen. Vi kan så mange utrolige ting her i verden, så det er klart, at vi også vil løse kræftens gåde, siger han til sidst.


Denne historie er oversat fra svensk til dansk af 
AdHoc Translations.












Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram