Magnus og Gunnar har taget deres hold med ud på en stor historisk rejse
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 01-07-2018

Magnus og Gunnar har taget deres hold med ud på en stor historisk rejse

Ruteplanlæggerne, Magnus Holmgren og Gunnar Håkansson, var besluttet sig for at give deres holdkammerater fra Team Rynkeby – God Morgon Täby en stor, historisk oplevelse, mens de cykler til Paris.

1. etape, Nordtyskland: Det er andet år i træk, at Magnus Holmgren og Gunnar Håkansson tager turen til Paris med Team Rynkeby – God Morgon Täby. Og de to svenske ruteansvarlige kan godt lide at lægge en rute, der er lidt anderledes end de andre Team Rynkeby-hold.

Sidste år lagde de en rute, der tog holdet til Paris via Europas vestkyst – en rute, der var meget værdsat af holdet. Så da de påtog sig opgaven med at lægge dette års rute, skulle det være mindst ligeså godt.

- Sidste år kørte vi ned ad vestkysten gennem Holland, og det gik meget godt. Så vi følte, at vi var nødt til at gøre noget nyt igen i år, siger Magnus Holmgren.

- Vi har begge en stor historisk og geografisk interesse, så da vi påtog os opgaven, havde vi en idé om, hvad vi ønskede at se og gøre. Vi vidste, at vi ønskede at se Berlin og dens seværdigheder, og så byggede vi ruten op omkring det, siger Gunnar Håkansson.

Historiens vingesus
Forud for turen har de to ruteansvarlige brugt meget tid og energi på at udarbejde et 28-siders turguide, som alle deltagere har fået udleveret forud for turen.

Turguiden beskriver hele ruten i tekst og billeder – fra starten i Polen, i det tidligere svenske Pommern, længere ind i Østtyskland til det moderne og historiske centrum af Tyskland og til Østpreussen; Berlin, Potsdam, Wittenberg og Weimar.

- Vi har brugt mange timer med Google Maps og på turistinformationernes websites for at forsøge at lave en rute, hvor deltagerne får set så meget som muligt undervejs. Under hele turen mærker man historiens vingesus, når holdet cykler forbi historiske mindesmærker fra store krige, Romerriget, 30-årskrigen, reformationen, verdenskrigene og Den Kolde Krig, siger Magnus Holmgren.

Første hold i Berlin
Team Rynkeby – God Morgon Täby kører desuden forbi nogle af Europas smukkeste dale og floder og gennem bølgende landskaber med vinmarker. Magnus og Gunnar sørger løbende for at berette om, hvad det er, holdet kører forbi, via team-radioen.

De to ruteansvarlige tør ikke svare på, hvor mange timer de har brugt på at udarbejde ruten.

- Det må helst ikke komme ud derhjemme, hvor mange timer jeg har lagt i det, griner Magnus, men tilføjer:

- Det er mange timer.

På gårsdagens første etape kørte Team Rynkeby – God Morgon Täby sig selv ind i historien ved at blive det første Team Rynkeby-hold, der kørte ind i Berlin.

Her besøgte deltagerne flere af de berømte historiske steder. De spiste blandt andet på Brandenburger Tor, men der blev også tid til at se Rigsdagsbygningen, Karl Marx Allé, Checkpoint Charlie og Potsdamer Platz.

I alt blev det til næsten 20 kilometers seværdigheder i den tyske hovedstad.

Du kan følge Team Rynkeby - God Morgon Täbys historiske rejse via www.team-rynkeby.com/LIVE2018.

 

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram