På cyklen mindes jeg Bertram
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 04-07-2018

På cyklen mindes jeg Bertram

Sorgen og savnet sidder dybt i Malene Hirth. Men på Team Rynkeby Øresund har hun fundet et fællesskab, hvor hun kan give sig selv tid til at mindes sin afdøde søn.

4. etape, Boekelo: Bertrams glade ansigt sidder på frempinden af hans mors Team Rynkeby-racer. Det er sådan, at Malene Hirth gerne vil huske sin søn. Som den glade dreng han var.

Det er nu syv år siden, at Bertram døde af kræft i sin mors arme. Han var lige fyldt fem år.

Hvad der startede som noget, der lignede en vinterforkølelse, tog på bare tre måneder hendes yngste søn fra hende.

Malene Hirth sidder i sit gule cykeltøj i lobbyen på hotellet i Boekelo vest for Enschede i det østlige Holland. Her har hun tilbragt natten sammen med holdkammeraterne fra Team Rynkeby Øresund inden dagens 205 km lange fjerde etape til Maastricht.

Sorgen og savnet sidder dybt i hende, men på velgørenhedscykelholdet, der hvert år cykler til Paris til fordel for børn med kritiske sygdomme, har hun fundet et fællesskab, hvor hun kan give sig selv tid til at mindes sin søn. Samtidig kan hun være med til at gøre en forskel for de familier, som lige nu er indlagt med deres børn på Rigshospitalets børnekræftafdeling – afdeling 5054 – stedet, hvor Bertram lukkede sin øjne for sidste gang.

- Vi er nogle stykker på holdet, der har kontakt til den afdeling på den ene eller anden måde. Derfor kører vi med klistermærker på vores cykler med #5054 for at synliggøre det enorme arbejde, der bliver gjort derinde, siger Malene Hirth.

Knækkede fuldstændig
For at gøre klistermærkernes betydning mere nærværende for rytterne på Team Rynkeby Øresund og samtidig huske rytterne på, hvad det er, de kører for, lagde cykelholdet vejen forbi Rigshospitalet kort inden turen til Paris.

Fra hovedindgangen kunne de se op på afdeling 5054, og det fik minderne fra den sidste tid med Bertram til at vælte op i Malene.

- Det var hårdt. Jeg knækkede fuldstændig. Det havde jeg slet ikke regnet med, siger hun.

- Det var alle de sidste minder, der væltede frem. Det var følelsen af magtesløshed. Håbløshed. Og den her grænseløse sorg, som er så ubeskrivelig stor. Et kæmpe stort hul og kaos. Uvished. Alle de her ting, siger hun roligt, inden stemmen knækker.

- Det var den sidste lugt. Det sidste blik. Det at se hans øjne lige inden, han kører afsted for den sidste gang. Det var alt det, der kom væltende ind over mig. Det er slet ikke til at styre, når det kommer rullende på den måde, fortsætter hun.

Bringer holdet tættere på sagen
Men selvom det er hårdt for Malene at få ribbet op i sorgen, så er det også vigtigt for hende at bringe holdkammeraterne tættere på sagen.

- De fleste mennesker kan godt forestille sig, hvordan det er at miste et barn. Og når vi tager ud til afdeling 5054 eller mødes ved Bertrams grav for at fejre hans fødselsdag, så bringer det holdet tættere på sagen, og deltagerne får en styrket følelse af at være med til at gøre en forskel. Det bliver enormt nærværende for dem, siger Malene Hirth og fortsætter:

- Når man er fælles om en sag, så giver det bare et andet drive og en anden gruppedynamik, som er rigtig, rigtig fed. Der er et helt unikt sammenhold på Team Rynkeby. Det at møde så forskellige mennesker på tværs af alt. Mennesker man aldrig ville mødes med normalt. Det giver mig energi. Og så har jeg samtidig mulighed for at få noget Bertram-tid. Det er der, jeg har tid og overskud til at tænke på ham – det har jeg ikke hjemme i hverdagen med en mand og tre børn, siger hun.

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram