Sådan giver du et bidrag i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 17-03-2017

Sådan giver du et bidrag i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet

Det er let at give et sponsorat til en elev i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet. Læs her hvordan du gør.

115.000 skolelever snører løbeskoene til fordel for Børnelungefonden, når Team Rynkeby Skoleløbet afvikles på 328 danske skoler fredag den 7. april 2017 – fredagen før påskeferien.

Formålet med løbet er at motivere eleverne til at dyrke motion samtidig med, at de bliver en del af et nordisk fællesskab, der på tværs af klasser, skoler og lande er med til at gøre en aktiv indsats for at samle penge ind til børn med kritisk sygdom.

Inden løbet har eleverne derfor mulighed for at indgå mikrosponsorater med familie, venner og lokale erhvervsdrivende, der opfordres til at give et beskedent beløb per omgang eller kilometer, den enkelte elev løber i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet.

Alle de penge, som samles ind i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet i Danmark, går ubeskåret til Børnelungefonden.

Børnelungefonden forpligter sig til at bruge mindst 70 procent af de indsamlede penge til forskning i kritiske lungesygdomme blandt børn. De øvrige penge skal bruges til aktiviteter for de lungesyge børn og deres familier samt oplysning og information.
 

Sådan giver du et sponsorat til en elev, der deltager i Team Rynkeby Skoleløbet:

  1. Klik ind på www.team-rynkeby.dk/støt *

  2. Skriv navnet (eller dele af navnet eller adressen) på elevens skole. Vælg den rigtige skole fra listen.

  3. Udfyld oplysningerne (hvis du udfylder CVR- eller CPR-nummer, kan du få skattefradrag for din donation).

  4. Klik ”Næste” og betal med dit kreditkort.

  5. Du modtager efterfølgende en kvittering for din donation fra Team Rynkeby Fonden.

  6. Du skal indbetale dit sponsorat senest den 28. april 2017.

* Alle sponsorer kan tilgå denne side og indbetale bidrag. Men nogle forældre vil måske hjælpe deres børn med at indsamle sponsorbidrag kontant og via Mobilepay-overførsler. I disse tilfælde er det blot forældrene, der skal klikke ind på www.team-rynkeby.dk/støt.

 

Sådan hjælper du en elev med at samle penge ind i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet:


Før løbet:

  1. Alle elever får udleveret en sponsorseddel (se den her) inden løbet. Den udleveres af skolen 2-3 uger før løbet.

  2. På sponsorsedlen er det muligt at registrere sponsorater fra familie, venner og naboer (samt eksempelvis lokale erhvervsdrivende). Sponsorerne opfordres til at give et beskedent beløb pr. omgang eller kilometer, eleven løbet på selve dagen.

  3. Husk at oplyse sponsorerne om, hvor lang en omgang er, og hvor længe der løbes (det fremgår af forældrebrevet, som skolen enten har udleveret til eleverne eller lagt det på skolens intranet).

  4. Nogle forældre vil måske hjælpe deres børn med at søge sponsorater ved at spørge på sociale medier, om der er nogle venner, der vil støtte op om deres barn.

Under løbet:

  1. Alle elever løber så mange omgange, de kan.

  2. Efter løbet registrerer hver elev selv på sponsorsedlen, hvor mange omgange det er blevet til, og hvor mange penge den enkelte sponsor skylder.

Efter løbet:

  1. Sponsorerne kontaktes og oplyses om, hvor meget de skal bidrage med til Børnelungefonden. Sponsoren kan indbetale pengene direkte på www.team-rynkeby.dk/støt.

  2. Nogle forældre vil måske hjælpe deres børn med at indsamle sponsorbidrag kontant og via Mobilepay-overførsler. I disse tilfælde er det blot forældrene, der skal klikke ind på www.team-rynkeby.dk/støt.

  3. Alle sponsorbidrag skal være indbetalt senest den 28. april 2017.

  4. Når alle sponsorbidrag er indbetalt, modtager alle elever et armbånd fra Børnelungefonden samt et diplom.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram