<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 01-04-2021

Smart fidus – Team Rynkeby-ryttere skifter statsborgerskab for at kunne komme til Paris

’Team Rynkeby Færøerne’ bliver til ’Team Rynkeby les îles Féroé’, efter alle deltagerne på holdet har fået fransk statsborgerskab for at kunne komme ”hjem” til Paris til sommer.

Torsdag aften i sidste uge var hele det færøske Team Rynkeby-hold samlet i det franske konsulat i Torshavn for at tage den franske indfødsretsprøve.

Holdet har efter dialog med den franske honorære konsul på Færøerne besluttet at ansøge om midlertidigt fransk statsborgerskab – det såkaldte ’nationalité provisoire en république française’.

Det betyder, at deltagerne i en periode på maksimalt fem år formelt skifter nationalitet fra færøsk til fransk.

Dermed kan holdet omgå eventuelle coronarelaterede rejserestriktioner, fordi deltagerne formelt skal ”hjem” til Paris til sommer.

Det fortæller holdkaptajnen på det nye ’Team Rynkeby les îles Féroé’, Rúni Juul, der i forbindelse med sit nye statsborgerskab har ændret navn fra 'Juul' til 'Noël'.

- Jeg cykler nogle gange med den franske konsul, og det var ham, der fortalte, at det kunne være en mulighed. Og efter en kort rådslagning på holdet blev vi enige om, at så vigtigt er et statsborgerskab jo heller ikke, hvis det betyder, at vi kan komme til Paris til sommer, siger Rúni Noël.

Lille hul i planen
Det har dog krævet lidt arbejde at blive klar til indfødsretsprøven.

- Vi har ikke fået trænet ret meget på cyklen i år, fordi vi har brugt de fleste aftener hele vinteren på at terpe til prøven – men heldigvis gik det, som det skulle for de fleste af os – kun vores servicechef skal til reeksamen, siger Rúni Noël.

Efter prøven sidste torsdag har holdkaptajnen dog opdaget et mindre hul i planen.

- Nu er vi jo franske statsborgere. Så vi ved faktisk ikke helt, om vi kan komme tilbage til Færøerne igen. Men mon ikke, det løser sig? Lige nu glæder vi os bare over, at vi kan komme til Paris til sommer, siger han.

Kan bruges andre steder
Den færøske fidus kommer som lidt af en overraskelse for Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge.

- Vi har længe talt om, at det kunne være interessant at få et fransk hold med i projektet. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det allerede skulle være til sommer, siger han.

Carl Erik Dalbøge afviser dog ikke, at fidusen kan bruges andre steder.

- Det er jeg helt åben over for. Hvis deltagerne på de enkelte hold kan blive enige om at ansøge om fransk statsborgerskab, så kører jeg gerne til Paris med 59 franske hold til sommer, siger Carl Erik Dalbøge.

Den nye franske ’Team Rynkeby les îles Féroé’-trøje er netop kommet i handlen – ja, du kan faktisk også købe dit eget lands trøje i en tilsvarende version. Men skynd dig... den 15. april er deadline for bestilling af dette samlerobjekt.

Køb trøjen her...

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram