Team Rynkeby åbner for salg af originalt team-tøj
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 11-12-2018

Team Rynkeby åbner for salg af originalt team-tøj

Team Rynkebys karakteristiske gule cykeltøj har fået et markant designløft forud for den kommende cykelsæson. Det originale team-tøj er nu kommet til salg i Team Rynkebys webshop.

Når Team Rynkebys godt 2.100 cykelryttere fordelt på 54 hold i syv lande for alvor går i gang med landevejstræningen i marts og april, sker det i helt nyt redesignet cykeltøj.

Velgørenhedscykelholdet har netop præsenteret en ny tøjkollektion, der er væsentligt anderledes end tidligere.

Tøjkollektionen er netop kommet til salg i Team Rynkebys webshop.

Velgørenhedscykelholdets karakteristiske gule farve på trøjen er i den nye tøjkollektion blevet mere markant, hvilket betyder, at trøjens udtryk bliver mere klassisk og elegant.

Dermed følger Team Rynkeby tidens trend inden for international cykelmode, forklarer Peter Konggaard, direktør og ejer af Xtreme, der for ottende år i træk leverer tøj til Team Rynkeby.

- Rytterne vil nok bemærke, at trøjerne er blevet mere gule end tidligere. Den gule farve er skabt af diagonale bjælker i fem nuancer af gul. Det gør tøjet mere enkelt og roligt at se på – særligt når trøjerne i løbet af januar er fyldt op med navnene på alle de sponsorer, der støtter den gode sag, siger Peter Konggaard.

Diskrete landemarkeringer
I den seneste sæson havde Team Rynkeby meget tydelige farvemarkeringer på den øverste del af trøjen, der signalerede, hvilket land rytterne kom fra.

Også denne markering er blevet mere diskret og flyttet ned på venstre ærme.

- Det har stor værdi for rytterne, at de hurtigt kan se, hvilket land en holdkammerat kommer fra. Blandt andet i Paris, hvor der de senere år er opstået en tradition med, at man bytter trøjer med hinanden – og så er det lidt sjovt at få en trøje med hjem fra et andet land, siger Peter Konggaard.

Bestil senest 20. januar
2019-trøjen er ligesom i 2018 syet i Xtremes velgennemprøvede Rapid Dry-tekstil, som har en god evne til at transportere sveden væk fra huden samtidig med, at den er hurtigtørrende. Tekstilen er desuden meget elastisk og blød, hvilket giver en behagelig kontakt med huden.

Cykeltrøjen har en fuld gennemgående lynlås foran, tre baglommer på ryggen samt en praktisk silikonekant i bunden, der sikrer, at trøjen bliver siddende, hvor den skal.

De nye Team Rynkeby-shorts er også produceret i en velkendt Lycra-tekstil, og selerne er fremstillet af et perforeret materiale, der sørger for at holde cykelshortsene på plads under brug.

Hvis du ønsker at købe originalt Team Rynkeby til levering senest 1. april, så skal du klikke dig ind i Team Rynkebys webshop og bestille tøjet senest den 20. januar 2019.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram