<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 20-10-2021

Team Rynkeby deltog i rutepræsentationen af Tour de France 2022

I anledning af præsentationen af Tour de France-ruten for 2022 var Team Rynkeby med i Paris for at sætte fokus på Danmark som cykelnation.

Torsdag d. 14. oktober fandt den officielle rutepræsentation af Tour de France 2022 og Grand Départ fra Danmark sted i Palais de Congrés i Paris.

Team Rynkeby var inviteret og til stede i den franske hovedstad for både at overvære den officielle rutepræsentation og det efterfølgende eftermiddagsevent foran det danske hus på Champs-Élysées.

I anledning af cykelløbets Grand Départ i Danmark blev rutepræsentationen i år indledt med et fokus på Danmark og den danske cykelkultur, som er kendt i hele verden. Og i den forbindelse var Team Rynkeby med i Paris for at sætte fokus på Danmark som cykelnation og på et velgørenhedsprojekt, der har vokset ud af netop de danske cykeltraditioner.

Artiklen fortsætter under billedet...

- For Team Rynkeby var det naturligvis en stor anerkendelse at blive inviteret med til rutepræsentationen i Paris og den efterfølgende eftermiddagsevent foran det danske hus på Champs-Élysées. Det fortæller mig, at Team Rynkeby har været en inspiration for rigtig mange mennesker. Det er også et vidnesbyrd om, at vi gennem 20 år har synliggjort nogle af de nye strømninger, vi ser i dag, når vi taler om både turisme, sundhed og bæredygtighed. Team Rynkeby er med til at fortælle historien om, at cyklen er et fantastisk transportmiddel, både når det kommer til ferie, pendling og motion. Og så er det tilmed både sundt og godt for miljøet, når vi vælger cyklen, fortæller Jørgen H.K. Jepsen, General Manager i Team Rynkeby Fonden, og fortsætter:   

- Udover at skabe synlighed om vores fantastiske projekt handlede besøget for os også om at komme tættere på de franske og parisiske myndigheder. Når vi bliver flere og flere deltagere år for år, så kræver det til stadighed et godt og frugtbart samarbejde med myndighederne for at kunne cykle ind i Paris.   

Royalt besøg på Champs-Élysées 
Under eftermiddagseventen stod repræsentanter fra velgørenhedscykelholdet placeret foran det danske hus på Champs-Élysées, hvor bl.a. H.K.H. Kronprins Frederik og erhvervsminister Simon Kollerup lagde vejen forbi for at få en orientering om Team Rynkeby-projektet.    Derudover havde forbipasserende på den berømte gade mulighed for at prøve en Zwift-cykelsimulator og nyde en juice fra Rynkeby. 

Artiklen fortsætter under billedet... 
 
Det var General Manager Jørgen H.K. Jepsen, landecheferne Jesper Bjerg, Santiago García Escobar og Morten Petersen, som torsdag deltog i arrangementet sammen med Alexander Eckes-Chantre, der er oldebarn af grundlæggeren af Eckes-Granini, Rynkeby Foods ejer. 

Tour de France starter i 2022 den 1. juli med enkeltstart i København, og rytterne når til Paris søndag den 24. juli. Trods sin senere start vil Team Rynkeby overhale tour-feltet, hvor der trædes i pedalerne i hele uge 28, og de næsten 2.200 Rynkeby-ryttere kommer til Paris lørdag den 16. juli.  

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram