Team Rynkeby-direktør: En fantastisk tur
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse NO - 17-07-2016

Team Rynkeby-direktør: En fantastisk tur

Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, gør status over velgørenhedscykelholdet 15. tur til Paris til fordel for børn med kræft.

Paris, dagen derpå: Det gule cykeltøj kan blive i kufferten, og serviceholdet kan sove længe. Team Rynkebys 15. tur til Paris til fordel for børn med kræft er slut.

En af de ryttere, der har skiftet til civilt i Paris i dag, er Team Rynkeby Fondens direktør Carl Erik Dalbøge.

Han kan nu gøre status over den seneste uges strabadser på cyklen ned gennem Europa.

- Det er har været en fantastisk god tur. Den bedste i de otte år, jeg har været med. Meldingen fra de hold, jeg har nået at tale med, er, at rytterne har været velforberedte og fantastisk godt kørende, og serviceholdene har performet på højt niveau hele ugen, siger han og fortsætter:

- Vi har haft rigtig godt cykelvejr. Rytterne har både fået lov at slås i strid modvind, blevet våde i regnen, og så har de fået sol på de helt rigtige tidspunkter. Alle etaper er sluttet i godt vejr, og det har gjort lysten til de sociale aktiviteter på bagsmækken efter hver etape større, siger Carl Erik Dalbøge, der også glæder sig over, at der kun har været få alvorlige uheld.

- Det kan ikke undgås, at der sker styrt, når vi er så mange mennesker samlet. Heldigvis har der kun været ganske få alvorlige styrt, og jeg håber, at de ryttere, der har fået de værste knubs, kommer sig hurtigt igen, siger han.

Flot afslutning
De 38 Team Rynkeby-hold kørte turen til Paris ad forskellige ruter, men i Paris blev alle 1.500 ryttere samlet til fælles paradekørsel de sidste 15 kilometer til Prairie du Cercle Sud i det nordøstlige hjørne af Paris, hvor tusindvis af pårørende ventede.

Og paradekørslen gennem Paris forløb præcis, som Team Rynkeby-direktøren havde håbet.

- Vi fik stor hjælp af det franske politi, der spærrede alle veje af, og det gjorde, at vi kunne køre turen ind gennem Paris uden stop. Det er første gang, at den afsluttende paradekørsel er gået så glat – det har hjulpet utrolig meget, at vi har valgt at flytte afslutningsdagen fra fredag til lørdag, siger Carl Erik Dalbøge, der indtil få dage før turen måtte kæmpe med de sidste tilladelser fra myndighederne.

- Til trods for de udfordringer vi har haft til det sidste, så lykkedes det at skabe en fantastisk kulisse på Prairie du Cercle Sud. Området fungerede rigtig godt, og der var god plads til deltagerne og deres pårørende. Desværre måtte serviceholdene slæbe alt udstyr noget længere, end vi var blevet stillet i udsigt, men ligesom alle andre udfordringer på turen, klarede serviceholde også denne opgave strålende, siger Carl Erik Dalbøge.

Kunne du tænke dig at være en del af Team Rynkeby i 2015, så skal du ansøge inden 18. august her: www.team-rynkeby.dk/ansøg.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram