Team Rynkeby får ProTour-status
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Oslo - 01-04-2014

Team Rynkeby får ProTour-status

>>> APRILSNAR <<<: Team Rynkeby Fonden bekræfter nu, at velgørenhedscykelholdet får ProTour-status og kan stille til start, når der i weekenden køres Flandern Rundt.

Efter et møde sent i aftes mellem Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, og præsidenten for Den Internationale Cykelunion (UCI), Brian Cookson, har UCI nu officielt godkendt Team Rynkebys ansøgning om at blive en del af ProTouren.

Godkendelsen betyder, at Team Rynkeby Pro Cycling – som holdet nu officielt hedder – er sikret adgang til alle de store cykelløb – herunder Tour de France og Giro d'Italia. Den første store ProTour-opgave for velgørenhedscykelholdet bliver dog Flandern Rundt, som køres i weekenden.

- Vi har arbejdet i dybeste hemmelighed med dette projekt i flere år, og derfor er det da en kæmpe forløsning endelig at kunne bekræfte den seneste tids skriverier, siger Carl Erik Dalbøge i en pressemeddelelse.

Snupper Sagan for næsen af Riis
For at komme i betragtning til ProTouren har Team Rynkeby været nødt til at opruste sin 1.200-mand store bruttotrup.

Blandt andet har Team Rynkeby sikret sig en underskrift fra den 24-årige slovak Peter Sagan, som ellers flere gange har været sat i forbindelse med Bjarne Riis og Team Tinkoff-Saxo.

- Peter (Sagan, red.) skifter fra Cannondale med øjeblikkelig virkning og vil være en del af det hold, som skal kæmpe om sejren i Flandern i weekenden, siger Carl Erik Dalbøge.

Udover Peter Sagan tæller Team Rynkebys ProTour-mandskab også navne som Thor Hushovd, Matti Breschel, Sep Vanmarcke, Lars Løkke Rasmussen og Sylvain Chavanel. Desuden er der højst overraskende comeback til den 53-årige dansk-schweizer Tony Rominger, som ellers indstillede sin karriere i 1997.

- Vi vil gerne være kendt som ProTourens mest rummelige hold, som også har plads til ryttere, som ikke har vundet noget i 20 år, siger Carl Erik Dalbøge.

Tour de Paris køres som normalt
Ifølge Carl Erik Dalbøge kommer den nye ProTour-status ikke til at påvirke Team Rynkebys velgørenhedscykeltur til Paris i nævneværdig grad.

- Turen får status som et internt træningsarrangement for de 1.200 ryttere, som ikke bliver udtaget til Tour de France-truppen. Men ellers afvikles Tour de Paris som normalt. Tempoet bliver dog nok skruet lidt op, så vi ligger på behagelige 40-44 km/t, ligesom vi også forventer, at rytterne har 12-15.000 km i benene inden turen til Paris, siger Carl Erik Dalbøge.

Alle præmieindtægter, som Team Rynkeby Pro Cycling kører ind henover året, doneres i øvrigt til Børnecancerfonden.

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram