Team Rynkeby ønsker en rigtig glædelig jul
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 18-12-2015

Team Rynkeby ønsker en rigtig glædelig jul

Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, ønsker alle deltagere, sponsorer og andre følgere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

For to måneder siden kunne Team Rynkeby overrække den femte og sidste check til kampen mod børnekræft i Norden i 2015 – 48,1 millioner kroner lød det samlede indsamlingsresultat på, og dermed blev 2015 på alle måder et rekordår for Team Rynkeby.

Aldrig har så mange mennesker cyklet fra Skandinavien til Paris med Team Rynkeby, aldrig har så mange pårørende modtaget os i Paris, og aldrig har Team Rynkeby samlet så mange penge ind. Alt i alt har det været et fantastisk år.

Det bliver et fremragende år!
Men Team Rynkeby ligger bestemt ikke på den lade side. 1.600 ryttere og 400 hjælpere er udtaget til vores 38 hold i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Færøerne, og de har ikke tænkt sig at stå i skyggen af 2015-deltagerne.

De 38 hold er kommet helt fantastisk godt i gang med indsamlingsarbejdet. Mere end 2.400 virksomheder har allerede sat deres navn på en sponsorkontrakt, hvilket er mere end sidste år på samme tidspunkt. 2016 tegner altså til at blive endnu et fremragende år for Team Rynkeby og for kampen mod børnekræft.

I den forbindelse vil jeg gerne takke jer alle sammen for jeres indsats, jeres sponsorater, jeres hjælp, støtte og opmuntrende ord – alt det, der gør Team Rynkeby til verdens bedste velgørenhedscykelhold.

Jeg vil gerne ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Carl Erik Dalbøge
Direktør
Team Rynkeby Fonden

Skriv kommentar

 

Tilbake

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram