Team Rynkeby på besøg hos Bianchi
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Oslo - 18-02-2014

Team Rynkeby på besøg hos Bianchi

De første Team Rynkeby-cykler er samlet hos Bianchi og er klar til afsendelse sidst på ugen. Team Rynkeby var i Italien i fredags for at sikre, at alt går planmæssigt.

925 gule Team Rynkeby-cykler er ved at blive samlet på Bianchis fabrik i Treviglio lidt uden for Milano i Italien.

I fredags drog Carl Erik Dalbøge, Team Director for Team Rynkeby, og Christian Krause, Team Manager for Team Rynkeby Vordingborg, til Italien for at overvære samlingen af de første Team Rynkeby-cykler og sikre, at alt går efter planen.

De første cykler, som samles, er cyklerne til Team Rynkeby Canberra og Team Rynkeby Færøerne. Efter planen bliver de afsendt fra Italien sidst på ugen.

Ifølge Carl Erik Dalbøge handlede besøget hos Bianchi først og fremmest om at forventningsafstemme i forhold til, hvordan cyklerne samles.

- I samarbejde med Bianchi har vi fuld fokus på, at de cykler, som udleveres til Team Rynkeby-rytterne inden 1. april, lever op til den kontrakt, vi har indgået. Og efter besøget føler vi os overbeviste om, at fabrikken har styr på det, siger Carl Erik Dalbøge.

Gennemgået fra A til Z
Christian Krause, som deltog i besøget som teknisk konsulent for Team Rynkeby, gennemgik minutiøst en af de samlede cykler sammen med italienerne.

- Cyklen har fået et redesign i forhold til 2013-modellen, og det er godt, da det betyder, at vi får en cykel med lidt bedre detaljer end tidligere, siger Christian Krause, som er kendt for sin nærmest groteske grundighed, når det kommer til cykler.

- Blandt andet har Bianchi forbedret kørestillingen ved at forhøje kronrøret en smule og i stedet gøre frempinden vandret – tidligere har den peget lidt opad. Det betyder, at rytterne ikke behøver forhøje kørestillingen ved at pege frempinden opad, da hele kørestillingen er blevet gjort mere komfortabel med det højere kronrør, siger Christian Krause, som i forbindelse med kørestillingen også drøftede monteringen af styr og skiftegreb med italienerne.

- Vi er i fællesskab kommet frem til en løsning, hvor styr og skiftegreb monteres mere vandret i forhold til hinanden. Det vil give rytterne en mere behagelig kørestillingen, når størstedelen af cykeltiden tilbringes med hænderne på den øverste del af styret, siger Christian Krause.

Han kunne også notere sig en lille nyskabelse på carbonrammen.

- Bianchi har valgt at placere bagbremse-kabel-indgangen i højre side af kronrøret. Normalt sidder det i venstre side. Det skulle give færre støjgener, når vi kører på ujævnt underlag, siger Christian Krause.

Tilfredshed med cyklen
Alt i alt var den erfarne Team Manager tilfreds med det, han så hos Bianchi.

- Vi har justeret nogle småting i forhold til, hvordan cyklerne samles, men det er vores helt klare oplevelse, at Bianchi har styr på leveringen, siger Christian Krause.

Det er tredje år i træk, at Team Rynkeby kører på Bianchi-cykler. Cyklerne udleveres til alle 26 Team Rynkeby-hold inden 1. april.

 

 

 

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram