Team Rynkeby præsenterer nyt team-tøj
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse NO - 25-11-2016

Team Rynkeby præsenterer nyt team-tøj

For sjette år i træk leverer danske Xtreme cykeltøj til nordens største velgørenhedscykelhold. Se Team Rynkebys nye team-tøj for 2017-sæsonen her.

Team Rynkebys officielle team-tøj for 2017 er uden de helt store overraskelser.

Trøjerne er gule og shortsene sorte – og med undtagelse af en mere iøjnefaldende landemarkering på brystet, en opdatering af grafikken på ryggen og et mere moderne udtryk på shortsene, så ligner Team Rynkebys officielle team-tøj sig selv.

Den største opdatering af team-tøjet kan ikke ses, men udelukkende mærkes af de godt 1.750 cykelryttere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island, der cykler med Team Rynkeby til Paris til sommer.

Den danske cykeltøjsleverandør Xtreme, der leverer tøj til Team Rynkeby for sjette år i træk, introducerer nemlig et helt nyt indlæg i team-bukserne.

- Team Rynkeby-rytterne får glæde af vores helt nye X-Surface SAT-indlæg, der er noget af det mest avancerede på markedet. Indlægget er bygget op i fem lag med perforeret bund for optimal fugtafgivelse. Derudover har indlægget stødabsorberende zoner på udvalgte tryksteder, der neutraliserer op imod 90 procent af de vibrationer, som kommer op gennem sadlen, siger Peter Konggaard, direktør i Xtreme.

Velkendte materialer
Trøjen er i Xtremes velkendte Rapid Dry-tekstil, som har en god evne til at transportere sveden væk fra huden samtidig med, at den er hurtigtørrende. Tekstilen er desuden meget elastisk og blød, hvilket giver en behagelig kontakt med huden.

Cykeltrøjen har en fuld gennemgående lynlås foran, tre baglommer på ryggen samt en praktisk silikonekant i bunden, der sikrer, at trøjen bliver siddende, hvor den skal.

De nye Team Rynkeby team-shorts er også produceret i en velkendt Lycra-tekstil, og selerne er fremstillet af et perforeret materiale, der sørger for at holde cykelshortsene på plads under brug. I bunden har shortsene et 45 mm bredt elastikbånd, der holder shortsene tæt til lårene og samtidig giver en lækker finish.

Team Rynkebys officielle team-tøj kan købes i Team Rynkebys webshop fra den 1. december 2016.

Tøjet udleveres omkring 1. april.

Team Rynkebys 2017 team-tøj

 

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram