Team Rynkeby sender daglige nyhedsindslag på egen tv-kanal
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 07-07-2016

Team Rynkeby sender daglige nyhedsindslag på egen tv-kanal

Team Rynkebys egen tv-kanal ’Team Rynkeby News’ sender hver aften et nyhedsindslag fra dagens etape. Se med på Facebook fra den 9.-16. juli 2016.

Video-journalister fra produktionsselskabet Sportsfilm følger i baghjulet på Team Rynkebys danske hold, når velgørenhedscykelholdet starter sin 15. tur mod Paris i weekenden.

Sportsfilm laver hver dag et nyhedsindslag fra Team Rynkeby-feltet, der bliver sendt på Team Rynkebys Facebook-side hver aften kl. 20 – første indslag sendes den 9. juli.

- Vi har arbejdet med online-tv-konceptet ’Team Rynkeby News’ de seneste to år. Formatet og præmisserne for indslagene er, som man kender det fra almindelige nyhedsudsendelser. Samtidig vil vi gerne bringe vores følgere endnu tættere på projektet, så de får en endnu bedre forståelse for, hvad det vil sige at være en del af Team Rynkeby, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

Forfinet format
Sidste år blev de daglige nyhedsreportager vist næsten 200.000 gange på Facebook – og det tal forventer Team Rynkeby-direktøren vil stige betragteligt i år.

- Der har været ganske stor interesse for de nyhedsindslag, vi har produceret i løbet af foråret, så jeg bliver ikke overrasket, hvis vi kommer til at fordoble antallet af visninger på vores nyhedsindslag. Vi har forfinet formen og formatet, så vi kommer endnu bedre omkring de fantastiske historier, som projektet rummer, siger Carl Erik Dalbøge.

Alle indslag fra ’Team Rynkeby News’ bliver løbende samlet på www.team-rynkeby.dk/TRnews.

Du kan også følge turen live på www.team-rynkeby.dk/liveDK.

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram