Teknisk konsulent: Den bedste cykel nogensinde
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

TR Presse NO - 24-02-2015

Teknisk konsulent: Den bedste cykel nogensinde

Efter at have tilbragt to døgn på Bianchis fabrik i Italien er Team Rynkeby Fondens tekniske konsulent, Christian Krause, klar til at fælde dom over den nye Team Rynkeby-racer.

De 1.050 Team Rynkeby-ryttere, som i år har bestilt en ny Team Rynkeby-racer, kan godt begynde at glæde sig.

Sådan lyder det fra Christian Krause, Team Manager for Team Rynkeby Vordingborg og teknisk konsulent for Team Rynkeby Fonden.

Han er netop kommet hjem efter at have tilbragt to dage på Bianchis fabrik i Treviglio 40 km øst for Milano, hvor han sammen med Team Rynkeby Fondens direktør, Carl Erik Dalbøge, har fulgt fabrikkens arbejde med at samle de første Team Rynkeby-racere.

- Årets Team Rynkeby-cykel er den bedste cykel, der nogensinde er blevet leveret til projektet. Det er en fantastisk cykel, hvor rytterne får utrolig meget køreglæde for pengene, siger Christian Krause.

Stivere i carbonnen
Årets Team Rynkeby-cykel er bygget over Bianchis Vertigo-model – en cykel som har store lighedspunkter med sidste års Team Rynkeby-racer, der var bygget over Bianchis Intenso-model.

Der er dog forskel, forklarer Christian Krause.

- Rytterne får i år glæde af den nye 11 speed Shimano 105-geargruppe samt et godt Shimano-hjulsæt. Derudover kan vi konstatere, at Vertigo-modellen er noget stivere i carbonnen end sidste års Intenso-model. Det betyder, at rytterne får en bedre kraftoverførsel, siger Christian Krause, der gik minutiøst til værks i sin inspektion af cyklerne.

- Vi har været cyklerne igennem fra A-Z og gennemgået alt lige fra bemaling til måden, at cykelcomputeren er monteret. Vi har haft nogle rigtig gode drøftelser med Bianchi, og jeg er sikker på, at rytterne vil være meget tilfredse, når cyklerne bliver udleveret, siger Christian Krause.

De 1.050 Team Rynkeby-racere bliver samlet i løbet af de kommende uger, hvorefter de bliver pakket i kasser og sendt mod Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne. Dermed er de klar til udlevering inden 1. april 2015.

Læs mere detaljeret om Christian Krauses iagttagelser her (engelsk pdf).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Snapshots from Tour de Paris 2019

Snapshots from Team Rynkeby's trip to Paris 2019 - new snapshots every day.

See videos

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram