Tusindvis af mennesker gav Team Rynkeby en varm velkomst i Paris
<!--@ParagraphImageLinkAlt-->

All teams NO - 07-07-2018

Tusindvis af mennesker gav Team Rynkeby en varm velkomst i Paris

Team Rynkeby fik på alle måder en varm velkomst, da velgørenhedscykelholdet afsluttede årets tur til Paris i dag.

7. etape, Paris: Tusindvis af venner og familiemedlemmer til Team Rynkeby-deltagerne skabte en smuk og rørende kulisse på 'Prairie du Cercle Sud' i det nordøstlige hjørne af Paris, da Europas største velgørenhedscykelhold afsluttede sin 17. tur til den franske hovedstad til fordel for børn med kritiske sygdomme tidligere i dag.

Og det var ikke blot de mange tilrejsende venner og familiemedlemmer, der sikrede det rekordstore Team Rynkeby-felt en varm modtagelse.

Vejret i Paris viste sig også fra sin mest sommerlige side.

- Årets tur har været den varmeste nogensinde. Vi har simpelthen været så heldige med vejret. Og at det så holder hele vejen ind i Paris er lige prikken over i’et. Vi kunne ikke have håbet på mere, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

Forbrødring blandt holdene
Det rekordstore Team Rynkeby-felt har i år bestået af 1.800 Team Rynkeby-ryttere og 450 hjælpere fordelt på 48 hold fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island.

Holdene startede deres rejse mod Paris i 38 byer for godt en uge siden og har fulgt forskellige ruter mod Paris, så dagens afslutningsarrangement var første gang, at alle hold var samlet.

- Jeg oplever, at der virkelig er sket en forbrødring mellem holdene i hele Norden i år. Man iklæder sig den samme trøje og træder i pedalerne for den samme sag – og så er det lige meget, om man kommer fra Nord-Norge eller fra Sønderjylland. Det er smukt at se, hvordan det fællesskab virkelig bliver tydeligt på sådan en dag som i dag, siger Carl Erik Dalbøge.

Vemodig afsked
Team Rynkeby-deltagerne og deres familier og venner vil i aften fejre ankomsten ved forskellige middage rundt omkring i Paris, og i morgen vil deltagerne så småt begyndt at bryde op.

- Det vil blive vemodigt for rigtig mange deltagere. Man kommer utrolig tæt på hinanden, når man sidder på cyklen og kører for en god sag. Deltagerne har haft nogle helt faste rutiner i mere end en uge, og det tager lidt tid at komme ud af dem. Mange vil vågne op på deres hoteller i morgen og føle et tomrum, siger Carl Erik Dalbøge.

- I morgen vil mange af de deltagere, der før turen var usikre på, om de skal være med igen næste år, gå på vores website og skrive en ansøgning. Det her projekt vokser ind under huden på en. Og når man først har oplevet en fantastisk afslutning som i dag og hilst på nogle af de børn, som vi kører for, så er det svært at sige farvel. Vi håber, at rigtig mange vender tilbage i den nye sæson, siger Carl Erik Dalbøge.

Team Rynkeby overrækker årets indsamlede midler til børn med kritiske sygdomme ved forskellige arrangementer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island i løbet af september.

Hvis du har lyst til at være en del af Team Rynkeby i 2019, så skal du skrive en motiveret ansøgning her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv kommentar

 

Tilbake

Bli sponsor

Bli sponsor for Team Rynkeby og vær med på å støtte kampen mot barnekreft.

Se mulighetene

Nyheter

Les siste nytt fra Team Rynkeby - God Morgons 48 lag og last ned pressebilder med høy oppløsning.

Les nyheter

Platinum Sponsors

Follow @TeamRynkeby on Instagram